Referat fra Bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde i Esbjerg Idrætsråd (EIR)
Sted: Kaj Lykke Golfklub
Dato: 31. august 2011
Tidspunkt: 17.30 – 20.00
Deltagere: Annemette Knudsen Andersen (AKA), Knud Aage Bech (KAB), Villy Grøn (VG), Jens Nielsen (JN), Birthe Paarup Andersen (BPA), Otto Pedersen (OP), Villy Petersen (VP), Claus Jensen (CJ), Palle G. Kristensen (PGK), Helle Rohde (HR), Marianne Stokbæk (MS),
Fraværende med afbud: Kim Bo Skøtt (KBS), Helle Sørensen (HS), Kim Nikolajsen (KN), Brigitta Christensen (BC), Jan Hansen (JH),
Referent: Helle Rohde
Dagsorden:
1. Godkendelse af referat fra mødet d. 20. juni 2011
2. Aktuelt fra udvalg og arbejdsgrupper
3. Bordet rundt
4. Henvendelse fra Esbjerg Cricketklub
5. Møde m. forvaltningen d. 6. september + møde m. foreninger d. 25. oktober
6. Eventuelt
Referat:
Ad.1.
Referatet blev godkendt.
Ad.2.
Idrætsnatten forløb godt, dog kom der en del regn. Meget fin tilslutning. Så godt som alle aktiviteter blev gennemført trods vejret. Forløbet har været godt – samarbejdet med forvaltningen meget fint. Fin afslutning med mange mennesker.
Finlandsturen sammen med Esbjerg atletik (14 unge udøvere) har været god. Kom hjem med en 3. plads – dejlig samhørighed mellem de nordiske lande.
Eliteidrætsrådet har været samlet til en heldagsmøde, hvor bl.a. morgentræningen (ishockey) blev set. Dernæst blev der hørt oplæg omkring talentudvikling fra bl.a. tennis, speedway m.fl. Ny formand Kim Nielsen.
SEPE bestyrelsesmøde – nedrivning af Stadion hallen er påbegyndt, alle brugere bliver løbende orienteret omkring forløbet. SEPE har fået henvendelser omkring opsætning af bander i haller kontra kommunale haller.
Ad.3.
Jerne IF og Kvaglund afholder møde med JBU vedr. fremtiden.
Overvejelser fra Vejrup IF, om at ungdomsklubben bliver flyttet til hallen.
Officielt indvielse af Ribe Fritidscenter, boldklub og baner rundt om.
Hviding IF og hallen arbejder på en udvidelse.
Øster Vedsted arbejder på at finde medlemmer til bestyrelsen.
Fremadrettet arbejder Kvik og Hviding sammen i alle ungdomsaktiviteter på nær i gymnastik.
Der er udarbejdet plan for vedligehold af fodboldbaner i Hjerting.
Ad.4.
EIR bakker Cricketklubben op, og sidestiller dem med indendørs fodbold.
Ad.5.
Forretningsudvalget holder møde m. forvaltningen d. 6. september.
Indbydelse til mødet m. foreningerne d. 25. oktober følger.
Ad.6.
6- by samarbejdet mellem Århus, Randers, Odense, Aalborg, Frederiksberg og Esbjerg, der har været på stand by siden kommunalreformen genoptages på møde i Århus d.08.10.11. VG deltager. Hvis flere er interesserede i at deltage, er I velkomne.


